Algerens tag og fliser

Slimede grønne klamme alger på fliser, stakit og tag, noget vi alle kender og noget der ikke ligefrem pryder.

De kommer hvert år, når sneen er væk og det klamme forår sætter ind. De er som sådan ikke farlige for hverken mennesker eller dyr, men kønne er de ikke.

Vi ser her på, hvordan du nemmest kommer af med de grønne alger og hvad du skal være opmærksom på.

Slip af med algerne

AlgerAlgerne kan forholdsvist fjernes effektivt og det behøver ikke gå ud over de områder der er angrebet.

Hverken tag, fliser eller plankeværket behøver at tage skade, hvis du bruger de rigtige metoder.

Alger på Taget

Dit tag er dyrt og det skal du passe særligt godt på.

Her skal ikke nogen vild højtryksrenser i sving men naturens hjælpemidler – regn og vind.

Du kan få et tag som nyt ved at indskumme det i algefjerner og lade vind og vejr sørge for selve afrensningen.

Brug en giraflanse påmonteret en helt almindelig billig højtryksrenser og bland dit algemiddel op med vandet via en injektor.

Spray med god afstand til selve taget – du skal ikke som sådan rense taget, kun skumme det ind.

Algefjerneren vil dræbe algerne og de vil slippe taget, hvorefter regnen og vinden vil sørge for de forsvinder.

Fra du har skummet taget ind, gerne på en klam forårsdag uden kraftig sol, vil der gå et par måneder før taget har fået sin normale farve igen.

Er det særligt slemt kan der gå et helt år.

Fliser

Fliserne er særligt porøse i overfladen, specielt hvis de er gamle.

Det betyder algerne sætter sig særligt godt fast og i overfladen og er svære at få helt af.

Her anbefales brug af algefjerner, der skummes ud over fliserne ca. 1 måned før selve afrensningen foretages.

En måned er ofte nok til at alle alger er døde og har sluppet.

Med en fliserenser på din højtryksrenser kan du få dem næsten som nye igen.

Vil du have dem helt rene, er det nødvendigt at benytte rotordyse og gå meget tæt på ved afrensningen.
Her skal du dog være opmærksom på, at fliserne vil blive slebet på overfladen og efterfølgende står helt åbne og ru.

De helt ru fliser vil være langt mere modtagelige året efter og det er derfor nødvendigt med kraftig rens hvert år bagefter, hvis det er den vej du vil gå.

Plankeværket, sokkel osv.

Købe en sprøjte i dit lokale byggemarked og bland en forsvarlig opblanding med svanemærket algefjernerniddel.
Sprøjt de grønne områder omforåret og gør ikke mere. Algerne forsvinder i løbet af få uger.

Få det hele fikset billigt

Det er meget billigt at bestille et algefjerner firma til at klare opgaven.

De kommer ud med en særligt indrettet vogn, hvor de har alt hvad de skal bruge.

Typisk kan du få et godt tilbud på både tag, fliser og plankeværk og det tager dem ikke ret længe at løse opgaven.

Ofte vil de afrense fliserne før de ligger algefjerner skum ud, så de er helt i bund på fliserne og algemidlet bagefter kan fjerne de sidste særligt genstridige algebegroninger.