Tidligere var der ikke så gode muligheder for at tabe sig uden komplikationer, hvis man hørte til de overvægtige mennesker, der hver dag kæmpede en brav kamp for at nå normalvægten. Som alternativ til motion, traditionelle slankekure og kostomlægning fandtes kun den gastriske bypass operation. Den er dog ikke altid uden bivirkninger og derfor ikke altid ønskværdig. Heldigvis har en ny metode vundet indpas de seneste år. Den gastriske maveballon, som er et indgreb, der udføres helt uden kirurgi og dermed uden de ubehagelige følgevirkninger, der til tider kan komme i kølvandet på en operation.

Lidt fakta om fordøjelsesprocessen

Fordøjelsesprocessen tager sin begyndelse i munden. Her bliver den hjulpet på ved gennem spyt og tygningen, som findeler føden. Derefter fortsættes fordøjelsen i mavesækken. Her omdannes føden til en væske, der kaldes kymus. Den såkaldte kymus passerer derefter over i tyndtarmen, hvor enzymer fra lever og bugspytkirtel nedbryder maden yderligere. I tyndtarmen optages vitaminer og næringsstoffer. Små udposninger øger slimhindens overflade så næringsstofferne kan optages i blodstrømmen.

Alternativ gastrisk bypass operation

Den gastriske bypass operation var tidligere populær som slankeoperation til svært overvægtige. Det er dog en operation, der griber vedvarende ind i tarmens forløb og mavesækkens størrelse og som kan medføre komplikationer. Operationen består af to dele. Den første del går ud på at afsnøre en lille del af mavesækken. Det er i den øvre mavesæk afsnøringen sker. Resten af mavesækken, den største del, bliver hermed inaktiv, men fjernes ikke. Efter operationen kan patienten kun spise 30 gram føde ad gangen. I den anden del af operationen deler kirurgen tyndtarmen lige under tolvfingertarmen. Ideen er nu, at den ene ende af tarmen syes ind i den lille fungerende del af mavesækken, mens den anden syes ind i tyndtarmens side. Det begrænser optagelsen af kalorier og næring, når tolvfingertarmen omgås. Det fører til stort vægttab, men kan ligeledes føre til underernæring og det såkaldte ”dumping syndrom”. Dette er naturligvis en væsentlig komplikation og er medvirkende til, at man gradvis er gået over til mindre indgribende slankemetoder som for eksempel en maveballon.

Gastrisk maveballon – Hvad er det?

Når man får en gastrisk maveballon, gennemgår man ikke en stor operation. I stedet nedlægges den midlertidige maveballon i mavesækken gennem en ikke-invasiv (ikke kirurgisk) procedure. Det eneste patienten skal have af medicin før indgrebet er en beroligende medicin. Maveballonen placeres i mavesækken via et gastroskop. Når ballonen er nedsat fyldes den med væske. Væsken er en saltvandsopløsning tilsat et blåt farvestof (Methlyene). Ballonens funktion i mavesækken er at mindske patientens sultfornemmelse. Ballonen fylder meget af mavesækken og hæmmer dermed udskillelsen af det hormon, der hedder Ghrelin. Ghrelin er med til at øge appetitten, så mindskes produktionen mindskes sultfølelsen og patienten føler sig mæt, når han eller hun har indtaget meget små mængder af mad.

Hvem kan have gavn af en maveballon?

Hvis man har en overvægt på 10 kilo til 50 kilo og et BMI over 27, kan man få gavn af en gastrisk ballon. Maveballonen bruges ligeledes som middel til at tabe sig før et kirurgisk indgreb mod overvægt. Det vil reducere risici i forbindelse med en operation på en svært overvægtig patient. Man kommer altid til en forundersøgelse, hvor en læge vurderer, om man er egnet til at få en maveballon og, hvilken det i så tilfælde skulle være. Der findes fire forskellige typer af maveballoner. Hvilken der er bedst kommer helt an på patientens forventninger og behov.