Hvordan fungerer Smart Home produkter?
At gøre dit hjem intelligent via trådløse dimser, kan måske virke lidt fremtidsagtigt. Men sandheden er den, at den nuværende teknologi faktisk er noget tættere på, og noget mere tilgængeligt end man måske går rundt og tror. Hvis du drømmer om at kunne styre flere af funktionerne i dit hjem via din smartphone, så er det nemlig ret nemt at komme i gang.
Før man starter med at udskifte alverdens elektronik i boligen, er det essentielt at man sætter sig ned og skabe sig et overblik over hvilke konkrete funktioner man har behov for, samt hvilke funktioner man måske godt kan undvære. Samt om man vil anvende et system som anvender WiFi eller Mesh netværk som Zigbee.
Der findes nemlig et nærmest uendeligt antal muligheder, som hurtigt kan virke overvældende, hvis man ikke på forhånd har gjort sig nogle tanker om hvad man forventer af sit smart home.
Sådan taler smart enheder med hinanden
Smart home produkter er elektroniske enheder og dimser, som via en netværksforbindelse kan kommunikere med hinanden. Disse enheder har du så adgang til at betjene via smarte apps til telefonen eller software til din pc. Det kommer an på hvordan og hvorledes systemet er sat op, samt hvor teknisk det er.
Der findes en række forskellige kommunikationssystemer som producenterne af disse enheder anvender. De mest populære forbindelser er WiFi og Zigbee baserede systemer. WiFi kender de fleste nok fra deres egne hjem, og princippet er derfor det samme ved brugen af WiFi baserede smart home systemer. Køb alt til dit smart home hos PlusLED, og få glæde af alle de smarte funktioner.
Zigbee er lidt mere specielt, og gør brug af mesh teknologi. Forbindelsen mellem enhederne foregår i et lukket system af enheder, som eks. dørsensorer, lamper og lysdæmpere. Netværket forstørres i takt med at flere enheder tilføjes.
Vær opmærksom på dit behov for funktioner
Med WiFi baserede smart home systemer, kobler man enhederne op på det eksisterende netværk i boligen eller ejendommen, og lader dem kommunikere via den forbindelse. Det kan i nogle tilfælde give en svingende oplevelse for resten af netværkets brugere, fordi man kan opleve en langsommere forbindelse hvis der er tilpas mange brugere som anvender netværket på samme tid.
Zigbee systemet er væsentligt anderledes end WiFi. Denne netværkstype anvender nemlig den føromtalte Mesh teknologi. Denne teknologi betyder, at enhederne fungerer som repeaters for hinanden, og laver dermed sit eget netværk. Denne type belaster derfor ikke det eksisterende WiFi netværk, og har en væsentligt længere rækkevidde, eftersom signalet fordeles mellem alle enhederne i det interne system. Hvilket er meget praktisk, hvis du vil anvende dørsensorer og rumfølere i et skur i haven som en del af dit overvågningssystem.
Zigbee egner sig derfor også til udendørs brug, eftersom at forbindelsen forlænges fra enhed til enhed. Vælger man at anvende et WiFi system, skal alle enhederne være indenfor rækkevidde af selve routeren.