Hvordan virker akupunktur?

AkupunkturAkupunktur er en kinesisk lægepraksis, som er tusinder af år gammel – nogle siger op til 5000 år – og som går ud på at stimulere kroppen til at helbrede sig selv. Det gør man ved at påvirke punkter på kroppen med nåle. Akupunktur har en positiv virkning på en lang række både fysiske og mentale tilstande. Her kommer vi med nogle eksempler på, hvad det virker på.

En ældgammel viden

Som sagt er akupunktur en meget gammel behandlingsform. Den er en del af den traditionelle kinesiske lægekunst og bygger på en viden, der ligger flere tusinde år tilbage i tiden. Hele behandlingsformen er bygget op om de meridianbaner, der løber gennem vores krop. Meridianer er energibaner, som har forbindelse til vores organer – hver bane er tilknyttet et bestemt organ – og langs de 14 meridianer, der er i kroppen, ligger der 365 akupunkturpunkter, som er de punkter, der arbejdes med indenfor akupunkturen. Når punkterne stimuleres af nålene igangsættes en proces, hvor kroppen går i gang med at genoprette balancen i kroppen. Det vi oplever som smerter, lidelser mm. er i denne terminologi nemlig forårsaget af en ubalance i kroppens meridianbaner – det vil sige at kroppens naturlige energi-flow forhindres, hvorved der opstår sygdom og smerter.

Virker både på krop og psyke

Akupunktur virker ikke kun på fysiske skavanker og fysiske sygdomme. Behandlingen virker også på stress, depression, angst, skizofreni mm. WHO har listet en lang række af tilstande op, hvor det er bevist, at akupunktur har en gavnlig virkning. Listen indeholder både fysiske lidelser såvel som psykiske. Det, at WHO taler for brugen af akupunktur, kan forklares med, at der er lavet videnskabelige undersøgelser af traditionel vestlig karakter, som også viser den gavnlige effekt på kroppen, når akupunkturpunkterne påvirkes. Dermed kan akupunkturen heller ikke med den vestlige verdens videnskabelige blik anses for en luftig og uhåndgribelig alternativ behandlingsform, der ikke kan forklares og dermed ikke værdsættes. Ifølge de videnskabelige undersøgelser virker den og må tages seriøst.

Eksempler fra den virkelige verden

Der er mange eksempler på, at akupunktur har hjulpet mennesker både med kropslige og mentale problemer og lidelser. Her kommer nogle eksempler:

  • Kvinde sidst i 30’erne søger hjælp hos akupunktør. Kvinden er hårdt ramt af stress og har en indre uro, der ødelægger hendes søvn, hun har tankemylder og koncentrationsbesvær og er energiforladt. Hun kan ganske enkelt ikke rumme sin livssituation. Kvinden oplever at behandlingerne med akupunktur giver hende ro og at søvnen langsomt kommer tilbage. Ved at påvirke kvindens akupunkturpunkter genoprettedes balancen og giver den stresslidende roen tilbage. Fra ikke at kunne overskue sit liv, kan hun pludselig igen se og tænke klart samt finde ro og ligevægt.
  • En mand først i 20’erne henvender sig til en akupunktør på grund af høfeber og allergi.
    Han er slemt plaget og lettere desperat, da han er nødt til at tage allergipiller, der gør ham sløv og uoplagt. Efter kun tre behandlinger med akupunktur mærker han ikke mere noget til sin høfeber. Da andre må tage medicin for at komme gennem perioden med pollen, kan han nyde sommeren uden kløen, snot og træthed for første gang i mange år. I tillæg får den unge mand mere styr på sine hudproblemer – rødme og akne – samt uforklarlige temperatursvingninger. Han føler at filosofien bag akupunkturen, hvor man kigger på hele kroppen og på de bagvedliggende årsager fremfor kun at symptombehandle og komme med lappeløsninger, som det ofte sker i den vestlige lægepraksis, giver bedre resultater i hans tilfælde.
  • Mand først i 50’erne kommer med lændesmerter og rygsmerter, der stråler helt ned i gennem benet til foden. Efter en række behandlinger med akupunktur er han smertefri. Dertil oplever han efter behandlingerne en større ro i en presset hverdag og et større overskud generelt.