Hvilken markise skal man vælge?

valg af markiseGennem forår, sommer og det tidlige efterår vil solafskærmning være nødvendig til udelivet på altanen eller terrassen. Her finder du forskellige løsninger som parasoller, solsejl og markiser, der hver for sig, har forskellige fordele og ulemper.
Hvis du søger solafskærmning til terrassen, kan en markise være det bedste køb. Men hvorfor og hvilken markise skal man vælge?

Hvorfor vælge en markise?

En markise på terrassen som vist her, giver bedre afskærmning for solen end parasoller eller solsejl. Samtidig gør markisen området udenfor større i forhold til de andre løsninger, og du kan køre markisen ind i sin kasse så den fylder mindst muligt.
En anden stor fordel ved denne løsning er, at du ikke har solsejl stolper, snore eller parasol stolpe og fod i vejen. Parasollen er dog noget mere fleksibel i forhold til at flytte rundt, og helt ligesom solsejl en billigere løsning end en markise. En markise holder duggen væk, og i de stille byger kan du sidde i tørvejr under markise og nyde frokosten eller kaffen, som kan være den større investering værd.

Hvilken markise skal du købe?

Når du skal købe en markise, så skal du selvfølgelig tage stilling til en del ting. Hvilken type, farve, størrelse, motor eller ej, ekstraudstyr og andet. Helt ligesom der kan være begrænsninger i forhold til kommunens lokalplan som du skal tage stilling til.

Hvor stor markise?

Størrelsen på markisen skal vælges ud fra arealet der skal overdækkes. Men du skal dog tage højde for, at markisen skråner. Og hvis du vælger en stor model, vil det tilsvarende tage sig større ud i forhold til husmuren. Helt ligesom det skal være muligt at montere den højere oppe på muren i forhold til hældningen.

Typen?

Hvordan markisen ser ud i forhold til mønster og farve skal vælges så det passer med terrassen eller altanen. Du finder markiser i mange forskellige farver på dugen, men også stellet skal passe ind. Et godt råd er, at vælge farve der passer med facaden, hvor mørke farver tager lys indfald hvis du har vinduer under markisen.

Materiale?

Du finder forskellige priser alt afhængig af type, udstyr og materiale som markisen er fremstillet i.
Stellet bør være i en god kvalitet der kan holde til vægten og vejret. Her vil aluminium og stål i rustfri materiale være det bedste i forhold til vejret, så det ikke ruster. Hvis du vælger en stor markise, bør stellet være tilsvarende robust i forhold til blæst og regn.
Bomuld er ofte billigere men bliver også hurtigere beskidt og jordslået. Her vil polyakryl og kunstmaterialer holde sig bedre i forhold til at bevare farverne og samtidig lettere at rengøre.
En vind- eller regnsensor kan være en god investering, så markisen kører automatisk ind i regnvejr. Blæst og hårde regnbyger kan ruske i markisen og måske gøre, at markisen bliver rykket fra hinanden.

Knækarm eller faldarm?

Markiser med knækarm er den mest solgte/brugte som afskærmning til altan og terrassen. Her er dugen/stoffet monteret på armen, og ligger vandret oppe under markisen. Armen følger med, når du ruller markisen ud.
Markiser med faldarm bruges mest som afskærmning foran vinduer. Her er stoffet monteret på en ramme der skråner meget mere end modellen med knækarm.

Manual eller markise med motor?

Du skal også tage stilling til, om du vil have en markise med manuel eller motor betjening. Motoren er monteret i røret hvor markisen ligger i og den styres med fjernbetjening. Fordelen ved motor modellen er, at dugen altid ligger stramt når den køres ud, og ligger rigtig når den køres tilbage i kassen. Ulempen er, at du betaler mere for denne type end den manuelle.
En manuel markise styres med en drejestang, og er ganske nemt. Ulempen er, at den kan rulles skævt ind eller måske ikke bliver strammet helt op, når dugen køres ind.
Du finder modeller uden kassehylster, som er den firkantet eller runde kasse hvor dugen ligger i, og som skal monteres på facaden. Det er dog sjældent en god løsning at spare penge på, hvad end du vælger med eller uden motor.

Ekstraudstyr?

Du kan tilkøbe forskellige ekstraudstyr til markiser. Her kan det være en regnsensor, sol- eller vindsensor der automatisk kører markisen ind i kassetten, hvis det begynder at blæse op. Helt ligesom solsensoren kører markisen ud når solen skinner. Sol- og vindsensor er normalt den samme, hvor en regnsensor ofte er for sig selv.
Du kan også købe ekstraudstyr som indbygget lys eller et ekstra rullegardin der kan trækkes ned foran markisen og give ekstra afskærmning.
I nogle kassetter findes der indbyggede børster til at rense for snavs, eller du kan tilkøbe det som ekstraudstyr til forskellige modeller.