Hvordan arbejder Læger uden grænser?

Læger Uden Grænser, eller MSF, som folk også kender os som arbejder med forskellige typer nødhjælp. Vi hjælper i områder med krig eller naturkatastrofer samt områder plaget af sygdom eller menneskeskabte katastrofer. Til dette anvender vi vores mange dygtige læger, sygeplejersker og generelt sundhedsuddannet personale, som bliver udsendt til verdens brændpunkter og hjælper hvor de kan, uagtet hvilket menneske der er i nød.

Hvor kommer midlerne fra?

LægeNår vi skal hjælpe et sted, har vi naturligvis brug for midler til at købe materialer og fornødenheder for. Dette gør vi for penge, som bliver indsamlet og fra organisationer der støtter vores arbejde i hele verden. Vi ser på, hvilken type katastrofe der er hændt og herefter ser vi på, hvilken type nødhjælp der er behov for. Under naturkatastrofer støtter Læger Uden Grænser typisk med telte, tæpper, mad og rent vand, hvilket alle er ting som folk pludselig må undvære i nødens stund. Eftersom meget af infrastrukturen og den generelle forsyning er nede eller ødelagt grundet katastrofen, støtter vi også med medicin og lægebehandling hvor der er behov for det. Vi er meget alsidige i vores arbejde, og har ikke nogen grænse for, hvad der er rigtig eller forkert hjælp. Vi yder den hjælp, der er behov for i det område vi er taget til, dog med det ene forbehold at vi altid overholder de lægeetiske regler, og arbejder inden for lovens rammer.

Vores kapacitet er stor og vi driver projekter i mere end 60 lande og hjalp tilbage i 2009 over 16.000.000 mennesker. Dette kan kun lade sig gøre, i det vi har et stort netværk at dygtige og dedikerede medarbejdere på tværs af sundhedssektorerne verden over, som sammen løfter en tung byrde med at hjælpe verdens nødstedte.
Vi har hjulpet ved mange slags katastrofer, men hjælp f.eks. til ved tsunamien i Sydøstasien i 2004. Efter en sådan katastrofe er der ekstra hårdt brug for rent vand, telte til husly og mad og andre fornødenheder til at klare dagen og vejen. Vi havde særlig fokus på Indonesien og Sri Lanka, som på det tidspunkt var hårdest ramt, men havde også flere udsendte i Thailand og Indien. Vi prioriterer altid vores nødhjælp til der hvor der er hårdest brug for det, og vurderer alt efter opgavens omfang, hvor der skal sættes ind først, og med hvilke midler.

Farlige lægearbejde

Da Læger Uden Grænser ofte opsøger nogle farlige områder på kloden, er det ikke altid uden farer at vores udsendte mænd og kvinder udfører deres vigtige arbejde. Det er på trods af en reel risiko for at komme alvorligt til skade eller endda miste livet, at vores dedikerede sundhedspersonale rejser ud og støtter med deres kompetencer i verden. Farerne i krigsområderne opstår typisk ved vildfaren ammunition og miner. Ved sygdomsudbrud, hvor lægerne og sygeplejerskerne skal ud og forebygge epidemier, er risikoen for smitte en afgjort fare for medarbejderne. Dette er en risiko at løbe, men vi sørger naturligvis altid for at medarbejderne selv har de rette vacciner inden de rejser ud til sygdomsramte områder.

Ind til videre, har vi heldigvis ikke mistet en eneste medarbejder i vores arbejde med nødhjælp til udlandet. Det er selvfølgelig farligt at rejse ud, men vi passer godt på hinanden og lærer meget omkring et område og situationen dernede allerede inden vi tager af sted.
En risiko, som desværre er set oftere og oftere de senere år, er risikoen for kidnapning. Indenfor den seneste tid er der blevet kidnappet nogle medarbejdere for Læger Uden Grænser, og det er enormt svært at fastholde fokus på opgaven, når ens kollegaer er blevet kidnappet i tjenesten. Vi holder dog fokus på opgaven samtidig med, at vi forsøger at løse problemet og hjælpe vores MSF medarbejdere hjem igen. Grunden til disse kidnapninger er ofte politisk motiverede, hvor alle nødhjælpsorganisationer bliver anset for at støtte fjenden. Disse misforståelser sker, når vi opretter base for at hjælpe et sted, hvor kun en af de konfliktramte parter holder til.

Læger Uden Grænser arbejder som udgangspunkt alle steder i verden og med alle slags mennesker. Det eneste der kan standse vores arbejde er sikkerheden for vores medarbejdere. I Afghanistan og Irak blev truslen mod NGO’ere og dermed også vores organisation så stort, at vi måtte trække os for at passe på vores egne.
Kort sagt arbejder vi med alle typer katastrofer på mange måder, og strikker den løsning sammen der kan hjælpe de nødstedte der hvor de er i deres liv. Vi hjælper folk, der hvor de er havnet – hvilket ofte betyder hos dem, der har mistet alt og mangler både lægehjælp og husly. Her er der ofte behov for psykolog-hjælp, hvorfor vi også udsender mange psykologer som er specielt uddannede i krise- og krigspsykologi så de er godt rustede til det, som venter når de bliver udsendt.

Læs også: Hvordan bliver jeg læge