Hvordan skifter man vinduer?
Det er ikke svært at skifte vinduer, men det kræver naturligvis, at du ved hvordan det skal gøres. Det er en forholdsvis enkel proces, men omvendt kan det også have store konsekvenser, hvis du laver fejl i arbejdet. Vinduer er ikke et billigt materiale at arbejde med, så der skal helst ikke ske fejl i monteringen.
Før du kaster dig ud i at skifte vinduer, skal du afgøre med dig selv, om du er klar på projektet. Det tager tid, og så er det også meget tungt arbejde. Derfor kan det være en god idé at have en hjælpende hånd, som kan assistere med de tunge løft og med at holdet vinduet på plads indtil det er sat ordentligt fast.
Er det nødvendigt at udskifte vinduer?
Før du går i gang med udskiftningen, skal du naturligvis vurdere, om det kan betale sig. En generel tommelfingerregel er, at det kan betale sig at udskifte vinduer, hvis de er mere end 15 år gamle. Det skyldes, at disse vinduer oftest blot har almindelige termoruder i stedet for energiglas, og derfor kan det betale sig.
Der findes undtagelser for denne tommelfingerregel, og hvis du har nyere vinduer med termoglas, kan det også betale sig at investere i nye. Derudover bør du også udskifte dine vinduer, hvis mere end halvdelen af vinduet er angrebet af råd eller svamp.
Prisen på nye vinduer
Du vil garanteret gerne have en pris på at udskifte dine vinduer, men det kan være svært at sige. Prisen afhænger af flere faktorer som for eksempel størrelsen på din bolig og dine krav til de nye vinduer. Der er mange muligheder for at tilvælge forskellige funktioner til dine vinduer, og disse tilvalg vil have stor indflydelse på prisen.
Det kan blive en del billigere at udskifte vinduer, hvis du kan bruge vinduer i standardmål. Disse vinduer fås normalt som lagervarer ved mange vinduesproducenter. Alternativet er vinduer i specialmål, som skal laves specifikt til dig og din bolig. Disse vinduer koster mere, da de skal specialproduceres til dig, men samtidig får du også bedre mulighed for selv at designe dine vinduer ned til mindste detalje.
Sådan monterer du selv vinduer
Det kræver præcision og godt håndværk at sætte vinduer i, men det er bestemt ikke umuligt at gøre selv. Du skal bare være omhyggelig og følge alle råd grundigt.
Først og fremmest skal du fjerne det gamle vindue. Det gøres nemmeste ved at tage vinduesrammen af og fjerne fugen, isolering og bagstoppen som ligger bagved. Herefter kan du fjerne de søm eller skruer som holdt vindues på plads, og til sidst skal vindueshullet renses grundigt for snavs og skidt.
Før du monterer det nye vindue, skal du lægge et par afstandsklodser i bunden, så der til sidst kan fuges under vinduet. Afstandsklodserne skal sørge for, at vand kan løbe af vinduet i stedet for at gøre vinduesrammen fugtig. Herefter kan vindues sætte i hullet og fastgøres med kiler i toppen og i begge sider.
Når vinduet er sat i spænd, skal du kontrollere, at vinduet sidder i lod og vater. Det betyder også, at der skal være den samme afstand til muren på alle fire sider. Variationer i denne afstand vil blive meget tydelige, når vinduet er færdigmonteret, fordi fugerne bliver i forskellige bredde.
Næste skridt er at fastgøre vinduet i begge sider. Der skal cirka være en meter mellem hver skrue, og de skal placeres 15 centimer fra top og bund. Du sætter vinduet fast ved at bore for i vindue og ind i ydervæggen, så vinduet bagefter kan skrues på plads.
Sådan fuger du selv vinduer
Det tungeste arbejde er overstået, når vinduet er skruet fast i vindueshullet, men du mangler stadig at fuge. Det er vigtigt at være grundig med fugningen, da der ellers vil blive dannet en kuldebro, som kan skabe træk i dit hjem.
Du starter med at isolere med mineraluld på alle fire sider af vinduet. Herefter kan du lægge et fugebagstop, som er en rund kunststofstrimmel. Til sidst kan der fuges hele vejen rundt.
Det er en god idé at vælge en diffusionsåben fuge på den udvendige side, da denne type af fuge gør det muligt at for fugt at trænge ud. Det er især vigtigt med trævinduer, da træ naturligt optager og afgiver vand.
Til sidst kan du afslutte med at tætne vinduet indvendigt med en liste eller en fuge. Dette er primært et visuelt element og har mindre funktion i forhold til den isolerende evne.
Før du går i gang
Før du går i gang, skal du bestille dine nye vinduer. Det er ufatteligt vigtigt, at du er grundig med din opmåling – især hvis du bestiller speciallavede vinduer. Speciallavede vinduer kan ikke returneres, og derfor kan du miste rigtig mange penge på et fejlkøb.
Du kan finde guides online, som kan hjælpe dig med at måle op til vinduer.
Husk også at æs mere om hvordan du sparer på varmen her