Kastanjehegn

Om kastanjehegnet faktisk er det nye sort, er måske nok en diskussion værdig. Kastanjehegnet har nemlig været meget populært i blandt andet England og Frankrig i mange år, hvor det har bidraget til at skabe forskelligartede haver. Fra de hyper moderne haver til de mere rustikke og tilfældigt indrettede. Fælles for haverne er et udtryk, som bringer minder frem om sol og varme, regn og storm. Et æstetisk udtryk, der viser en samhørighed med naturen.

Kastanjehegnet kan bruges til flere forskellige formål, hvilket betyder, at de – udover deres æstetiske smukke udtryk – også kan være med til understrege en tendens eller et område i haven, som man er særligt stolt af. På samme vis og dog med modsat fortegn kan kastanjehegnet også være en hjælp, hvis der er områder eller enkelt dele af din have, som du er mindre stolt af.

Du kan placere kastanjehegnet omkring et bed, bruge det som hegn og indhegne hele haven eller bruge det som skillevæg mellem dele af haven. Kastanjehegnet er ikke helt lukket, så selv med et stort af slagsen, vil du ikke opleve fornemmelsen af, at området er totalt aflukket.

Kastanjehegn, regnvejr og solskin – og den danske sommer

KastanjehegnNu tænker du måske på, om et kastanjehegn kan holde til den danske sommer. For slet ikke at tænke på resten af året, hvor vi konstant er udsat for storme med navne, regnskyl, stormflod og en snestorm i ny og næ. Men kastanjehegnet er faktisk en meget robust vare, som kan klare det meste. Også et efterår i Danmark.

Køb kvalitetstræ online- og spar

Du skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at du skal sørge for at anskaffe dig et kastanjehegn, som er af god kvalitet. Det er nemlig muligt at købe billige kopivarer, hvor træsorten ikke er kastanje, med derimod af alle andre sorter. Kommer du ved et uheld eller med vilje til at købe andet end kastanjetræ, vil du opdage, at holdbarheden ikke er særlig god. Og som det er tilfældet med de fleste varer, så får du det, du betaler for.

Derfor er det en fremragende idé at bruge lidt flere penge og så få et ægte kastanjehegn, som ikke blot kan modstå tidens tand, men end dog blive smukkere i løbet af årerne. Det er nemlig sådan, at kastanjehegnet med tiden vil få en flot patina, som er meget klædelig.

Surf rundt online og sammenlign priserne, der er masser at spare, men husk kvalitet.

Kastanjehegnets fremstilling og dets montering

En stor del af charmen ved kastanjehegnet er, at det i en tid, hvor automatisering og effektivisering kendetegner den moderne industri, stadig fortrinsvis fremstilles manuelt. Man tager grenene fra vilde kastanjekrat og skærer dem af. Efter de er afskåret, kløver man dem, hvorefter de spidses i den ene ende og til sidst sættes sammen med ståltråd.

Processen er meget simpel, hvilket så absolut er med til at brande kastanjehegnet som et stykke bæredygtigt materiale, der nærmest kan gå i symbiose med resten af den levende have. Du kan få et levende hegn, som trods alt ikke er så levende, at du er nødt til at beskære det.
Du skal montere kastanjehegnet på stolper, som er gravet mindst 50 centimeter ned i jorden, og du skal huske at bruge syrefaste skruer.

Kastanjetræ har nemlig et højt indhold af garvesyre, hvilket på sigt kan ødelægge almindelige skruer. Til slut skal vi lige gøre dig opmærksom på, at du også kan købe låger af kastanjetræ. På den måde kan du indelukke et helt område – for eksempel et bålsted. Kastanjehegnet vil uden tvivl stå sig godt til flammerne fra bålet en sommernat i Danmark, hvor det ikke regner.