Privat skifte
Du har sikkert hørt tale om skifteretten i forbindelse med et dødsfald eller lignende. I skifteretten sidder der en bobestyrer, som skal sørge for, at afdødes bo bliver gjort op. Det vil med andre ord sige, at der laves en opgørelse over dennes aktiver og passiver, hvorefter arvingerne kan modtage eventuel arv.
Du kan skifte på to forskellige måder. Enten kan du lade en bobestyrer ordne sagerne – som beskrevet ovenfor, eller du kan vælge at lave det, som kaldes for et privat skifte. Ved et privat skifte overtager arvingerne så at sige bobestyrerens funktion, og hele proceduren kan foretages internt.
Nu er det ikke lovligt blot at gå i gang med selv at lave et skifte. For det første skal du bede skifteretten om lov, og for det andet er der en række forhold, som skal være opfyldt for, at det kan lade sig gøre. Dem vil vi nu se lidt nærmere på.
Hvornår kan jeg foretage et privat skifte?
Betingelserne for at foretage et privat skifte er som følger:
Der skal være enighed blandt alle arvinger om at foretage et privat skifte
Boet skal være solvent – eller antageligt solvent. Det betyder, at der skal være en forventning om, at boet har flere aktiver end passiver, når det er gjort op. En sådan vurdering skal foretages af skifteretten
Således skal også en af arvingerne være både myndig og solvent – og denne skal fremsende en solvenserklæring til skifteretten
En af arvingerne til boet skal bo i Danmark
Den afdøde må ikke via testamente have lavet anden bestemmelse, hvoraf det fremgår, at vedkommende ikke ønsker privat skifte.
I hvert enkelt tilfælde er det det skifteretten, som tager stilling til, om der er forhold, som taler imod privat skifte – for eksempel kan det være, at et af ovenstående punkter ikke er opfyldt.
Der skal udpeges en kontaktperson, som står for al kommunikation mellem arvinger og det offentlige – eksempelvis SKAT eller en bobestyrer
Fremgangsmåde ved privat skifte
Såfremt alle ovenstående forhold kan opfyldes, så må du gerne påbegynde et privat skifte. Her er der også en række forhold, som du skal være opmærksom på.
Først og fremmest skal du anmode skifteretten om lov til at foretage privat skifte. Når du er blevet tildelt denne ret, så skal du indrykke et proklama i Statstidende. Et proklama er en skrivelse, hvor eventuelle kreditorer til afdødes bo kan gøre deres krav gældende. Vær opmærksom på at eventuelle krav, som ikke bliver anmeldt inden otte uger, bortfalder. Der skal laves en åbningsstatus, som er en opgørelse over afdødes aktiver og passiver – denne skal sendes til skifteretten inden seks måneder efter dødsfaldet.
Mere om privat skifte på Juralia.info
Slutteligt skal der udarbejdes en boopgørelse, som er den endelige opgørelse over afdødes gæld og formue. Skifteretten skal have den i hænde senest et år efter dødsfaldet.
Husk på, at et privat skifte er forbundet med en retsafgift på 2.500 kroner. Hvis boet overstiger en værdi på 1 million kroner, stiger denne afgift til 6.500 kroner.
Arvingerne har ret til at fortryde
Det kan have både skattemæssige og privatøkonomiske konsekvenser at skifte privat. Og du skal have i erindring, at alle arvinger har ret til at bakke ud af det private skifte. Såfremt blot en enkelt arving ikke længere ønsker at foretage det private skifte, skal skifteretten overtage behandlingen af dødsboet.
Fordele ved privat skifte
Der er to store fordele ved privat skifte. For det første er det billigere at skifte privat – og selvom arvingerne hyrer en advokat, vil slutregningen normalt være mindre, end hvis du lader en bobestyrer ordne det. For det andet er der tidsfaktoren. Arvingerne kan i langt de fleste tilfælde spare meget tid på selv at ordne skiftet. Man skal dog være opmærksom på de juridiske og praktiske detaljer, man er underlagt. Derfor allierer arvinger sig også tit med en advokat, når de ønsker at foretage et privat skifte.
